Politik & Økonomi Spanien

Sidste opdatering: marts 2012

Spaniens Indenrigspolitik

Spaniens forfatning af 1978 definerer landet som et parlamentarisk monarki. Det spanske parlament består af Senatet og Kongressen, der vælges for fireårige perioder. Medlemmerne i Senatet vælges delvist ved direkte valg og delvist ved udpegelse fra regionerne. Kongressen 350 pladser, der sammensættes således:

 

Parti

Pladser

PP (Partido Popular (konservativt parti)):

186

PSOE (Partido Socialista Obrera Español (socialistpartiet)):

110

CiU (Convergencia i Unió (catalansk nationalistparti, højre)):

16

IU Izquierda Unida (de forenede venstrepartier))

11

Amaiur

7

UPyD (Unión para el Progreso y la Democracia (PSOE-udbryder))

5

PNV (Partido Nacionalista Vasco (baskisk nationalistparti, centrum-højre))

5

ERC (Esquerra Republicana de Catalunya (catalansk republikansk nationalistparti, venstre))

3

BNG (Bloque Nacionalista Galego (galicisk nationalisrparti, venstre))

2

Coalición Canaria – Nvas. Canaria (kanarisk regionalparti, centrum-højre)

2

Coalició Compromís (Compromís-Q)

1

Foro de Ciudadanos (FAC)

1

NA-BAI (Coalizión Naforroa Bai (Navarra-baskisk parti, venstre))

1

Spanien er opdelt i 17 selvstyrende regioner:
- Andalusien,
- Aragonien,
- Asturien,
- Balearerne,
- Baskerlandet,
- Cantabrien,
- Castilla y León,
- Castilla-La Mancha,
- Catalonien,
- Extremadura,
- Galicien,
- De Kanariske Øer,
- Madrid,
- Murcia,
- Navarra,
- Rioja,
- Valencia

Regionerne er opdelt i provinser, der igen er opdelt i kommuner. Hertil kommer de selvstyrede byområder, Ceuta og Melilla, på den afrikanske nordkyst, der har særlige forhold.

Regionerne har betydelige men forskellige kompetencer med egne parlamenter, der vælges for fireårige perioder og, som udpeger de regionale regeringer.

Fordelingen af kompetencer samt forholdet mellem den centrale regering og lokalregeringerne er under løbende debat og udvikling.

 

Spansk udenrigspolitik
Spanien har været medlem af EU siden 1986, og generelt er spanierne positive overfor EU-samarbejdet. I 1982 indgik Spanien som medlem af NATO.

Spaniens udenrigspolitiske fokus er rettet mod Europa, Latinamerika, USA, Mellemøsten og Nordafrika. Gennem senere tid er landets prioriteter endvidere rettet mod Asien og Rusland.

Med fælles sprog og kulturelle ligheder udgør Latinamerika en hjørnesten i spansk udenrigspolitik, og Spanien var således initiativtager til det iberoamerikanske topmøde, som er et forum for spansk- og portugisisk talende lande.

Middelhavslande har altid haft relativ stor, strategisk betydning for spansk udenrigspolitik, og Spanien var i 1995 initiativtager til partnerskabet  La Unión para el Mediterráneo (Unionen for Middelhavet).

Uenighederne om suverænitet i Gibraltar er fortsat en sten i skoen på forholdet med Spanien og Storbritannien. De to lande arbejder på at forbedre forholdende for indbyggerne i Gibraltar, og udviklingsbistanden til Gibraltar er i Spaniens finanslov for 2011 sat til 0,4 % af BNP.

 

Spaniens Økonomi
Byggesektoren har gennem længere tid været en af de større støttepiller i den spanske økonomi, hvilket er en af de primære årsager til, at Spanien er ramt særligt hårdt ramt af den internationale, økonomiske krise. Arbejdsløsheden i Spanien er i øjeblikket ca. 22 %, hvor landets største region, Andalusien, døjer med ca. 30 % arbejdsløshed. Blandt de unge mellem 20 og 30 år, runder arbejdsløsheden de 40 %.

Lønniveauet i Spanien er stærkt underdrejet i forhold til det nuværende prisniveau. Det i kombination med den høje arbejdsløshed blandt de unge spanere, bidrager til, at Spanien i øjeblikket undergår en kraftig hjerneflugt. Flere højere uddannede spaniere tager således arbejde uden for landets grænser. Bl.a. har Tyskland indledt en målrettet kampagne for at tiltrække de spanske hjerner. Fx er den gennemsnitlige månedsløn for en nyuddannet ingeniør i Spanien ca. € 1.100 (heraf betales ca. 15 % i skat (IRPF)). I Tyskland modtager denne ingeniør et mere end tre gange så højt bruttobeløb med en ca. dobbelt realløn og markant bedre arbejdsbetingelser.

Lav produktivitet og ringe konkurrenceevne samt høj indenlandsk efterspørgsel har medført underskud på handels- og betalingsbalancen.

Den største indtægtskilde er fortsat turismen, som udgør ca. 10 % af Spaniens BNP.

Kilder:
- Den Danske Ambassade i Madrid
- INE (Instituto Nacional de Estadística)
- RTVE (Radio Televisión Española)

Comments are closed.